Et kondom er et hylster, som rulles på penis inden samleje således at sæden ikke kommer videre. Kondomer benyttes både som prævention og til at hindre spredning af seksuelt overførte sygdomme. For mænd er kondomer den eneste præventionsform, mens der for kvinder også findes en række andre.
De første kondomer blev fremstillet af vævet stof, men var ikke særlig effektive. De første virkningsfulde kondomer blev fremstillet af fåretarme eller af andre dyrs membraner, og kan også fås i nutiden.